Mellem ryghvirvlerne sidder der diskusskiver som er en slags bruskstrukturer der består af en inderste blød geleagtig kerne og ydre mere seje bruskfiberringe.

Diskusskivernes formål er at give dig støddæmpning og bevægelighed i ryggen.

En diskusprolaps er når den inderste bløde geleagtige kerne presses ud gennem de ydre seje fibre, hvor de kan komme til at trykke på en nerve.

Hvis nerven bliver irriteret / inflammeret kan det skabe voldsomme smerter i din arm eller ben.

Ofte er årsagen mangfoldig. Vores diskusskiver degenererer igennem livet og bliver dermed mere modtagelige for overbelastning.

Forskningen peger på at vores genetik spiller en rolle lige som både inaktivitet og hårdt fysisk arbejde kan spille en rolle.

Derfor skal årsagen typisk findes i en kombination af flere ting.

Hvis en prolaps trykker på nerven kan der opstå en inflammation af nerveroden som så begynder at give nervesmerter. Ved en prolaps i lænden stråler de fra rygsøjlen og ned i benet. Fra nakken stråler de typisk ud i armen. Oftest er det nervesmerterne der hæmmer én mest de første ugers tid. Smerterne beskrives ofte i starten som konstante, brændende og jagende i arm eller ben. Der til også føleforstyrrelser som snurrende, prikkende, stikkende og en fornemmelse af tab af kraft i arm eller ben. Reflekserne kan svække, hvilket din fysioterapeut kan teste. Nervesmerter kan opleves som voldsomme.

HUSK PÅ at din krop heler og at en diskusprolaps ofte har en god prognose.

Den gode nyhed er at kroppen heler efter en diskusprolaps. Det betyder at prognosen er god og at du gradvist kan vende tilbage til almindelig hverdagsaktiviteter, så længe der skabes gode forhold for din krop mellem helingstid og aktivitet.

Angående heling så ved man at den geleagtige kerne, der buler ud i rygsøjlekanalen og evt rammer en nerve gradvist bliver mindre og forsvinder hos ca. 90% af de patienter der har en diskusprolaps og behandles uden kirurgi - altså ved hjælp af tid, fysioterapi og hensigtsmæssige håndterings- og øvelsesstrategi.

For en meget lille del af de mennesker som er plaget af en diskusprolaps er en operation det bedste.

Smerterne er som regel værst de første 8-12 uger af forløbet, hvorefter man kan se en gradvis bedring i såvel smerte som funktion. Tålmodighed er vigtig, da symptomerne fra en diskusprolaps kan vare alt imellem 6-12 måneder.

Føleforstyrrelser i skridtet.

Vandladning- og afføringsproblemer (kan ikke holde på det eller komme af med det).

Styringsbesvær af dine ben ved gang.

Tiltagende tab af kraft / lammelser.

De danske guidelines beskriver at man som udgangspunkt ikke behøver en scanning, da din fysioterapeut kan stille diagnosen ud fra din sygehistorie og de fysiske undersøgelser. Disse oplysninger og fund betyder at man kan lave en præcis genoptræningsplan. Da forskningen påpeger at ca. 90% af alle discusprolapser kan genoptrænes konservativt, det vil sige uden kirurgi, er det således ikke nødvendigt med en MR scanning. Ved manglende fremgang eller ved alvorlige tegn på tryk på nerven som nødvendiggør en operation kan en MR-scanning komme på tale.

Supplerende medicinsk behandling kan både være en fordel og en nødvendighed i især den akutte fase af en diskusprolaps. En god nats søvn er vigtig i forhold til restitution. Tal med din læge om hvilken type medicin og dosis der vil kunne hjælpe dig i din akutte situation.